jul 312013
 

Formidlingen af nyheder har altid været afhængig af 3 forhold:

–          graden analfabetisme

–           graden af den politisk bestemte ytringsfrihed

–          udviklingen af de tekniske muligheder for produktion

Den mundtlige tradition: skjalde og vaganter
Nyhedsformidlingen startede som sladder fra hus til hus, og fra egn til egn. Befolkningen var så godt som analfabetiske, og det var derfor svært at sprede skriftlige nyheder. Ved den mundtlige overførte nyhed, tog det lang tid at overføre nyheden, samt man kunne aldrig rigtig være sikker på kilden. På den anden side var folk også mere naive og troede jo både på trolde og nisser.

Siden den tid har den nedskrevne nyhedskanal udviklet sig, først kom flyvebladene i 1400 tallet og siden har de taget til i popularitet i takt med udviklingen i de ovenstående 3 forhold.

Den generelle udvikling indenfor aviser og dagblade har været nedadgående det seneste stykke tid. Trykte aviser er i mindre grad en del af samfundet efter IT-boblen og alle internetaviserne, samt tv-nyheder og andre ting erstatter behovet for trykte aviser. Det der er sket er at folk er blevet modvillige når det kommer til trykte betalingsaviser, da de kan læse en masse nyheder gratis på deres computer eller smartphone, hvilket resulterer i problemer i avisbranchen.

Den længstlevende danske avis er Berlingske Tidende. Avisen blev grundlagt i 1749 af Ernst Henrich Berling under navnet ”Kiøbenhavnske Danske post-tidender” Avisen udkom to gange om ugen på dansk, med udgaver på fransk og tysk. Avisen blev Danmarks førerende med det særlige privilegium at føre udenlandsnyheder udstedt af kongehuset. Avisen var desuden påvirket af et stærkt forhold til regeringen og opfattedes højreorienteret. I 1896 ændrede avisen navn til Berlingske tidende og i 2011 ændredes navnet endnu en gang, denne gang til Berlingske. Oplag på 125.000 stk.

Politiken blev grundlagt i 1884 d. 1. oktober af Edvard Brandes, Hermann Bing og Viggo Hørup. Det hele begyndte med at Hørup og Brandes blev fyret fra Morgenbladet (Venstres første dagblad) – dvs. røde værdier. De to mænd allierede sig allerede året efter med Bing, der med økonomiske kræfter kunne finansiere et nyt avisprojekt. Avisen skulle være et demokratisk modspil til de enevældige, konservative morgenaviser og få menigmand til at interessere sig lidt mere for politik. Det primære fokus ligger hos Politiken hos kultur, debat, sport og naturligvis politik, da avisen blev oprettet med henblik på at være en seriøs avis med større politisk orientering end konkurrenterne. Oplag 102.000.

Jyllands-Posten blev grundlagt tilbage i 1871 på baggrund af seks unge århusianske mænds utilfredshed med kvaliteten af de øvrige aviser. Ønsket var en avis der var ”Jylland værdigt – et nyttigt og brugeligt blad”. Det har i dag hovedsæde i Viby i nærheden af Århus, samt på Rådhuspladsen i København og trykker 99.000 eksemplarer om dagen[1]. JP definerer sig selv som en liberal avis (midt-højre fløj) men har indtil 1938 støttet partiet Konservative. Jyllands-Posten bringer nyheder fra både Danmark og udlandet og ser sig selv som Danmarks internationale avis. Det er en avis med skarpe meninger der er meget højreorienteret, men samtidig er den meget kritisk over for monopoldannelser og storkapitalister. Oplag 99.000

Ekstra Bladet (tabloid) startede som et tillæg til Politiken, der handlede om krigen mellem Japan og Rusland. Det udkom første gang i 1904 med navnet Politikens Ekstra Blad og skiftede dog navn til Ekstra Bladet nogle måneder senere samme år. I 1905 blev Ekstra Bladet uafhængig af Politiken og fik egen redaktion. Deres profil bygger på deres slogan ”Tør – hvor andre tier.” En avis skabt for underholdningsfaktor primært.  Ekstra Bladet opfatter sig selv som en slags vagthund for samfundet og afslører derfor uretfærdighederne og sladderen, som findes i vores samfund. Oplag 60.000

B.T. blev grundlagt i 1916 af Henry Hellssen, med den østrig-ungarske avis ‘Az Est’ som forbillede. Den er en tabloidavis (ligesom Ekstra Bladet) der udgives af Berlingske Media. Formatet var halvt så stort som fx Berlingske Tidende og let at håndtere. Den typografiske opsætning var anderledes og mere tillokkende end andre avisers. Avisen bestod især af korte, kontante nyheder og artiklerne var illustreret med dominerende tegninger og fotografier. Oplag 60.000.

Hvad er en nyhed:

Når man skal bestemme nyhedsværdien bruges de 5 nyhedskriterier:

Aktualitet: En nyhed skal handle om noget, der lige er sket, eller noget, som seeren ikke har hørt før.

Væsentlighed: Nyheden skal være vigtig for seerens liv, eller have betydning for mange menneskers liv.

Konflikt: Nyheden skal indeholde en konflikt. Det kan være to personer, der skændes.

Identifikation: Seeren skal kunne leve sig ind i de menneskers liv, som det handler om.

Sensation: Nyheden skal chokere og fascinere seeren. Derfor er medierne vilde med afsløringer og skandaler.

Nyhedstrekanten er et udtryk for, at journalister sædvanligvis skriver en nyhedsartikel med dalende informationstæthed fra indledning til afslutning. Populært sagt handler det om at skrive det vigtigste først.

nyhedstrekanten

Nyhedsgenrer: de deles op i 3 overordnede genrer den informerende (reportage, referat, interview), den vurderende (kronik, anmeldelse, læserbrev) og den fortællende: New journalism, oplever verden for læseren, mere subjektiv form for journalistik. Nyhedsfeature: skribenten præger i høj grad fortælling og formidling. Starter ofte med en konkret scene (situation, personbeskrivelse, paradoks).

 Leave a Reply

(required)

(required)