jul 312013
 

Freuds fulde navn er Sigmund Freud. Freud hed oprindeligt Sigismund Schlomo Freud, og han ændrede sit navn ca. i 1875. Han blev født den 6. maj 1856 i Freiberg in Mähren. Han døde i London den 23. september 1939, han blev 83 år. Freud levede det meste af sit liv i Wien, men under Østrigsk besættelse i 1838 flyttede han til England, hvor han døde året efter.

Han var uddannet læge og arbejdede blandt andet med hypnose inspireret af Jean Charcot, hvor han derefter begynde at arbejde med analyse af psyken.

Psykologien i litteraturen bunder et langt stykke hen ad vejen i Freuds psykoanalyse.

Freud opfandt psykoanalysen, der handler om ”Id” ”Ego” og ”Superego” som ofte er visuelt betegnet som et æg. Id’et er lyster og ønsker, det er den mest primitive del, det er Id’et der fortæller os hvad vi har lyst til. Superego’et er den del af personligheden der huser samvittighed, morale og idealforestillinger. Det er Superego’et der fortæller os hvad vi bør gøre. Og vi reagerer med skyldfølelse eller skamfølelse hvis vi ikke lever op til de krav som Superego’et stiller. Mellem Id’et og Superego’et er Ego’et, hvis opgave er at sikre et kompromis mellem Id’et og Superego’et. F.eks. hvis du har lyst til at spise dit tredje stykke fødselsdagslagkage, selvom du er på kur og alle andre ved selskabet i øvrigt kun har spist ét. Id’et fortæller dig at du har lyst, men Superego’et fortæller dig at det er forkert. Så er det op til Ego’et at finde ud af om det bukker under for lysten eller samvittigheden.

Et spædbarns personlighed består kun af Id. Men da virkeligheden ikke opfylder alle ønsker straks tilpasser de sig og danner et Ego. Egoet er fornuftigt og kan lære, og det kan styre kræfterne i Id.

Langs med at et barn vokser op modtager det opdragelse fra forældrene og udvikler Superego’et som er samvittigheden og viden om hvad der er rigtigt og forkert. Det væsentlige i Superego’et stammer altid fra forældrene, men lidt ældre børn kommer også ud og modtager påvirkning fra søskende, andre forældre, venner osv.

Freud mente at alle disse behov kunne føres tilbage til seksualdriften – libidoen (alt begær om nydelse) og aggressionsdriften (behovet for at hævde sig + behovet om at ødelægge).

Et sundt menneske har et stærkt Ego så der kan findes en naturlig balance imellem lyst og idealforestilling.

Hvis mennesket har et meget stærkt Id, så er han som et lille barn der handler impulsivt og uhæmmet for at tilfredsstille sine behov, han vil let komme i konflikter med andre – han er asocial. En sådan person har som regel ikke fået meget kontakt og støtte fra sine forældre som barn.

Hvis mennesket har et meget stærkt Superego fordømmer det straks krav fra Id, og det kan lade sig gøre i noget tid, men hvis kravene stadig fornægtes kan mennesket ende i en neurose (nervøs lidelse).

Freud mener at problemer kan spores tilbage til barndommen, og at de kan kortlægges alt efter hvordan man kom igennem den orale, anale og ødipale fase.

Hvordan kan Ego’et fornægte Id’ets krav? Det fortrænger i stedet kravene, skubber det ned i det ubevidste. Men Freud siger at kravene ikke forsvinder, de prøver igen og igen at gøre sig gældende.

Og det er her forsvarsmekanismer kommer ind i billedet, da det er Ego’ets måde at undgå angst (enten forårsaget af Id’et, Superego’et eller udefrakommende ting).

Den mest kendte er nok fortrængning, hvor nogle bestemte hændelser bliver fortrængt fra bevidstheden, det er især dette Freud fik folk til at huske gennem psykoanalysen. Andre forsvarsmekanismer som kan nævnes er benægtelse, og devaluering (man gør sig selv eller andre værdiløse).

 Leave a Reply

(required)

(required)