mar 262014
 

I Danmark har vi markedsøkonomi. Det vil sige at produktion og handel styres af virksomhederne og kunderne. I markedsøkonomi dækker begrebet konkurrence over virksomhedernes kamp om kundernes penge, uden statens indblanding (fri konkurrence). Det vil tvinge virksomhederne til at udbyde bedre varer til lavere priser for at få kunderne til at købe deres produkt frem for konkurrenternes. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at møde kundernes behov og følge med konkurrenterne vil denne blive tvunget mod konkurs, derfor kan det siges at konkurrence er med til at sikre at kun de bedste virksomheder overlever. Desuden leder konkurrence også til fornyelse i virksomheden i form af f.eks. produktudvikling.

Der er 2 former for konkurrence:

–          Bred konkurrence

–          Snæver konkurrence

Bred konkurrence er når en virksomhed vælger at betragte alle andre virksomheder som en konkurrent, også selvom denne ikke laver varer i samme varegruppe. Argumentet for denne opfattelse af konkurrence er at forskellige varegrupper i sidste ende kæmper indbyrdes om forbrugernes penge.

Snæver konkurrence er når der er tale om at samme vare, dækker de samme behov, hos den samme kundegruppe. For at klarlægge hvor snæver konkurrencen er, benyttes skydeskivemodellen.

 Screen Shot 2015-01-25 at 17.40.02

Konkurrenceformer

Konkurrenceformer er set ud fra et matrix af præferencegrad og antal udbydere og ser således ud:

[1]

Præferencegrad er et udtryk for om kunden kan foretrække en bestemt virksomheds produkt frem for et andet, hvis det er tilfældet er der tale om et ”heterogent marked”. Et ”homogent marked” vil opstå hvis produktet/tjenesten ikke er forskellige fra hinanden på nogen måde, men det er populært sagt at det homogene marked ikke rigtig findes i praksis, og at man som tommelfingerregel skal tage udgangspunkt i at virksomheden befinder sig på det heterogene marked.

Antal udbydere er det antal virksomheder der udbyder produktet.

Der vil i praksis kun eksistere 5 konkurrenceformer, hvor der tages udgangspunkt i det heterogene marked, nemlig monopol, differentieret duopol, differentieret delvist monopol, differentieret oligopol og monopolistisk konkurrence[2]. Jeg har valgt at se nærmere på 3 af dem:

Udvalgte konkurrenceformer

Monopol er karakteriseret ved at der er én udbyder på markedet for en given vare. Det lyder umiddelbart som om der ingen konkurrence er indenfor den snævre konkurrence, og at virksomheden derfor kan gøre som den vil, men det er ikke helt sandt. I Danmark har vi noget der hedder Konkurrencerådet, som er myndighedernes officielle instans for at varetage konkurrenceloven og som vil gribe ind hvis loven bliver overtrådt. (”Loven forbyder konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling, foreskriver kontrol med fusioner over en vis størrelse og forbyder under visse nærmere betingelser konkurrenceforvridende offentlig støtte.”)[3]

Differentieret oligopol er den mest udbredte konkurrenceform sammen med ”monopolistisk konkurrence”.  Markedet består af 8-10 store udbydere der står for hele markedet, eller i hvert fald størstedelen, da det er muligt at der eksisterer en række små udbydere ved siden af de 8-10 store. Et eksempel på et differentieret oligopol er benzinbranchen.

Differentieret delvist monopol er når der er én stor udbyder, samt et antal mindre udbydere. Det skal være sådan at den ene store udbyder er stor nok til at styre markedet. Det vil være sådan at de mindre udbydere vil følge den store udbyder nøje. Der vil være en tendens til at den store udbyder enten udkonkurrerer eller opkøber de mindre udbydere, som eksempel på dette ses Arla.

Parameterindsats

 

Konkurrenceform Parameterindsats
Monopol Virksomheden der har monopol har ingen snæver konkurrence og ingen at justere deres parametermix efter. Derfor har de en lav parameterindsats da de kan gøre hvad der passer dem så længe tiltagende er indenfor konkurrenceloven.
Differentieret duopol Afhængig af substitutionsgraden, hvis substitutionsgraden er stor vil parameterindsatsen være stor hos de to virksomheder og de vil følge hinanden nøje.
Differentieret delvist monopol Den store virksomhed vil have overtaget mht. parametermixet og vil ikke være nødsaget til at holde øje med en kæmpe konkurrent og følge med, derfor vil markedslederen have en lavere parameterindsats. De mindre virksomheder vil følge den store udbyder nøje og justere deres parametermix tilsvarende, derfor vil de have en højere.
Differentieret oligopol Da der er flere udbydere og flere konkurrenter man som virksomhed skal holde øje med vil parameterindsatsen være lavere og reaktionstiden på ændringer hos konkurrenter vil være lavere.
Monopolistisk konkurrence Da man kan sige at hver enkelt udbyder har oparbejdet en form for monopolstilling gennem differentiering indenfor produkt, pris eller distribution vil det være begrænset hvor meget virksomhederne skal justere deres parametermix efter konkurrenterne, også fordi det er et ret rodet marked. Derfor vil reaktionstiden og parameterindsatsen være langsom, hvis der er nogen.

 

Konklusion på parameterindsats:

Jo højere substitutionsgraden er og jo færre udbydere der er på markedet (bortset fra monopol) jo højere vil parameterindsatsen være. Hvis der er færre udbydere, er markedet nemmere at overskue og derfor vil det være nødvendigt for virksomheden at være mere synkroniseret med dens konkurrenter, hvis den skal have gode chancer for en rentabel forretning.

 Leave a Reply

(required)

(required)