aug 012013
 

 

Holdning/ideologi Liberalisme (legitimerende) “Hver man er sin egen lykkes smed” Konservatisme (regressiv)”Gud, konge of fædreland”,” Ikke forandringen for forandringernes skyld” Socialisme (progressiv) ”yde efter evne, nyde efter ”behov” bredeste skuldre bære mest”
Vigtige personligheder John Locke (1632-1704) England
Adam Schmidt (1723-1790) Skotland
John Start Mill (1806-1873) England
Anders Fogh Rasmussen, Danmark
Edmund Burke (1729-1797) England
Pyramide med: bønder, borgere, adlen og kongen. Holde fast i den inddeling
Karl Marx (1818-1883) Tyskland
Friedrich Engels (1820-1895) Tyskland
Historie Resultat af utilfredshed med et styre hvor kongen og adelen havde magten.

Legitimerende
Reaktion på liberalismen, så tilbage i tiden for at bevare det gode i traditionerne. Adelen og Godsejernes ideologi.
Regressiv
Reaktion på liberalismen ulighed, skabe lighed for alle.Progressiv
Politiske partier i Danmark Venstre, Liberal alliance, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre(socialliberal) Det konservative folkeparti Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet(socialdemokratisme)
Menneskesyn Mennesket er uafhængigt og fuldt ud i stand til at forvalte sin frihed. Mennesket er egocentrisk, men på en fornuftig og rationel måde. Enhver er sin egen lykkes smed og på den måde herre over sin egen skæbne. Det giver kamp om ressourcerne mellem individerne, og derfor er individerne nødt til at udnytte deres evner, og det gavner samfundet. Individerne er stærke og suverænitet er et nøgleord. Dette kan relateres til argumenter for fri konkurrence. Mennesket er ufornuftigt, egoistisk, moralsk mangelfuldt og behøver trygge rammer og autoriteter til at lede dem. Staten skal sikre de trygge rammer for individerne. Derfor er stærkt politi og militær vigtigt for at kunne beskytte individerne. Enkelte mennesker må ikke have for meget magt og derfor skal der være en stærk ledelse af samfundet til at give råd, vejledning og inspiration. Autoritet er afgørende for samfundets opbygning og sikkerhed. Mennesket er et socialt væsen og derfor har det brug for at være en del af et fællesskab. Mennesket bliver formet af det omgivende miljø og er et socialt produkt. Egoisme og andre negative sociale egenskaber kommer gennem opvækst og påvirkning fra omverdenen, det er altså ikke medfødt. Det er naturligt for socialister at samarbejde og alle har ansvarsfølelse overfor medmennesker.  Mennesket er arbejdere, som udnytter Jordens ressourcer.
Hvad er vigtigst?
Individet vs. Samfundet
Individet er drivkraften for samfundet. Det er individet, der skaber det økonomiske grundlag, som samfundet er bygget på. Derfor kan der ikke være et samfund uden individet. Samtidig er individets gavn for samfundet afhængig af, at statens magt er begrænset, ellers kan individet ikke udfolde sig frit.Demokratiet i samfundet skal bygge på individernes ønsker, og hvis det går imod ønskerne skal politikerne afsættes. Derfor er det individet, der vælger magtindehaverne.
Samfundet skal indordne sig efter individet. Samfundet er summen af individer.Magtindehaverne skal stilles til ansvar overfor individerne.
For Konservatismen er samfundet vigtigst. Konservative ser samfundet som en organisme hvor hvert individ har en funktion. Derfor spiller individerne en rolle for at samfundet kan fungere. Individerne har forskellig plads og magt i samfundet ligesom alle funktioner ikke har samme vigtighed. Alle individer må indordne sig under samfundets interesser.Dem der har evnerne til at lede må tage ansvar og virke som autoritet for andre individer. Samfundet er helt klart vigtigst for socialisme. Individet og samfundet er uadskillelige. Alle skal bidrage til samfundet. Man skal arbejde for fællesskabets skyld og ikke for den økonomiske vinding. Samfundet skal samtidig sikre lighed for alle og sørge for at alle basisbehov kan opfyldes.
Synet på ulighed I et liberalistisk samfund kan ulighed ikke undgås. Fordi menneskers evner er forskellige, vil deres økonomiske situation også være forskellig. Friheden i samfundet skaber en vis ulighed mellem mennesker, fordi alle er ansvarlige for deres eget liv, og ikke alle har de samme ambitioner. Det betyder, at alle har lige muligheder, og det er evnerne der afgør individets placering i samfundet. Alle skal have lige muligheder fra starten. Ulighed mener konservative lige som liberalister er en naturlig del af samfundet. Fordi mennesket bliver set som ufornuftige er der nødt til at være nogen der træder i karakter og leder de andre individer. Derfor vil nogle mennesker få mere magt end andre. Naturlig økonomisk frihed. Ingen begrænsninger på fortjeneste. Idealet er at alle er lige i et klasseløst samfund. Lighed vil styrke samfundet. Frihed og lighed er uadskillelige. Ulighed er dog uundgåelig fordi nogle mennesker, som f.eks. handicappede, har større behov end andre. Menneskets basisbehov kan kun blive opfyldt hvis staten har magten. På vej til det ultimative klasseløse samfund vil nogen skulle overtage magten i en proletariatets diktatur for at indføre de nødvendige forandringer for at skabe et kommunistisk samfund.
Synet på frihed For liberalister er frihed afgørende for individers muligheder. Frihed giver mennesker muligheder for at vælge. Der er to slags friheder: den positive og den negative frihed. Den negative frihed betyder, at den enkelte skal have størst mulig frihed uden statslig indblanding. Den eneste begrænsning for negativ frihed er, at man ikke må skade andre mennesker.  Den positive frihed betyder, at samfundet er forpligtet til at skabe muligheder for, at individer kan vælge. Samtidig er den enkeltes friheder stadig i centrum. Mennesker må ikke have for meget frihed. Der skal være en ledelse af samfundet som administrerer samfundets interesser. Mennesket må varetage sine egne interesser, men samtidig skal de være en del af samfundet med forpligtelse overfor autoritet. Staten har magt til at gå ind og regulere. Mennesker kan ikke administrere frihed fordi mennesker er moralsk ufornuftige. Autoritet og orden afgørende. Frihed og lighed er uadskillelige. Menneskets frihed er betinget af at de får opfyldt deres basisbehov.
Markedet vs. Staten
Hvilken betydning skal henholdsvis markedet og staten have?
Markedet skal være frit og styres af borgernes efterspørgsel og virksomhedernes udbud. Det betyder, at markedet bliver reguleret af ”en usynlig hånd”. For at opretholde balance skal staten ikke blande sig i erhvervslivet. Flest mulige virksomheder skal privatiseres, for det skaber konkurrence og dermed udvikling og velstand i samfundet. Det private arbejdsmarked er afhængigt af forbrugerne, og derfor er kreativitet udbredt i virksomhederne. For at sikre høje indkomster må virksomhederne udvikle sig, så de kan konkurrere med andre virksomheder. Det gælder både på nationalt og internationalt niveau. Derfor støtter liberalister også det frie verdensmarked. Staten skal være en ordensstat – ”natvægterstat” – også betegnet som minimalstat. De konservative går ind for det frie marked, men med forbehold. Staten skal have magt til at gå ind og regulere markedet hvis det er for samfundets bedste. De mennesker som sidder på formuer i landet må forvalte dem på en fornuftig måde. Familiens rolle er central. Staten skal sikre en vis sikkerhed for borgerne, men kun for de mest trængte. Der skal kke ske forandringer for forandringers skyld, men kigges tilbage og det der fungerer skal bevares (if it ain’t broke, don’t fix it). Tage ved lære af fortid. Kun ændre hvis det ikke fungerer. Socialister er i mod den private ejendomsret. De mener at virksomheder skal være statsejede og derfor en del af den offentlige sektor. Markedet indflydelse på samfundet skal begrænses. Det ideelle socialistiske økonomiske system er planøkonomi. Produktionen er fælles rigdom, da alle har bidraget til produktionen. Pengene skal fordeles lige. I planøkonomi har staten den ultimative magt og styre al produktion. I dag tror flere socialistiske partier på en blandingsøkonomi hvor staten varetager de servicerelaterede erhverv som skoler og sygehuse, mens det private varetager vareproduktionen.Staten skal sikre horisontal(økonomisk set) og vertikal (arbejdende sikrer ikke-arbejdende) omfordeling.  

 

 

 

  4 Responses to “Ideologiskema (Liberalisme – Konservatisme – Socialisme)”

  1.  

    Hej Naja, super fine notater. Ville du evt. kunne sende dem på mail.
    Skal lave en redegørelse for socialismen, hvori stort set alle dine punkter indgår, kunne derfor være dejligt med lidt inspiration. 😉

  2.  

    En virkelig god oversigt, som jeg vil gøre brug af i gymnasieundervisningen.

  3.  

    Hej Naja, først vil jeg lige sige super gode noter og lækkert du vil dele dem.
    Jeg er selv igang med ideologier på STX og har pt om socialismen, men kan ikke se resten af dit skema vedrørende socialismen, jeg vil derfor høre om det var muligt du kunne sende resten af noterne over mail?
    Det ville være en stor hjælp, tak på forhånd :-)

    •  

      Tak for at gøre opmærksom på at skaleringen ikke passede, det er fikset nu, så hele skemaet er synligt!

 Leave a Reply

(required)

(required)