jul 312013
 

Allerførst er afsendermodtagerforhold noget man skal se på, man skal se på ”hvem siger hvad, gennem hvilken kanal, til hvem, med hvilken effekt?” (Laswells formel)

Laswells formel

Toulmins argumentmodel

Den engelske filosof Stephen Toulmin har opstillet en argumentmodel der er tænkt som en generel analysemodel der kan anvendes i alle sammenhænge hvor argumentation skal undersøges. Modellen kombinerer en logisk og en retorisk tilgang til argumentation.

De tre hoveddele er påstand, belæg og hjemmel.

  • påstand: det synspunkt der fremføres og som afsenderen gerne vil have tilslutning til
  • belæg: det der fremføres som støtte for påstanden
  • hjemmel: den generelle regel der udgør grundlaget for at et bestemt belæg kan fremføres for en bestemt påstand.

Et eksempel: Der skal være mere praktisk arbejde i gymnasiet. Eleverne keder sig med al den enorme teoretiseren i alle timer. Her er påstanden at der skal være mere praktisk arbejde i gymnasiet, og belægget er at eleverne keder sig når der ikke er dette praktiske arbejde. Hjemmelen, den norm der argumenteres ud fra, er at man ikke må kede sig i undervisningen, at kedsomhed ikke fremmer indlæring, men hæmmer og blokerer.

En udvidet argumentmodel indfører yderligere tre elementer: styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning.

  • styrkemarkør: drejer sig om med hvilken styrke påstanden fremføres, i hvor høj grad afsender er villig til at stå inde for den. I eksemplet kan det fx sprogligt markeres som optoning / kraftig overbevisning: Nu er det virkelig på tide at der kommer mere praktisk arbejde eller forsigtigt (nedtoning): Måske skulle vi overveje den mulighed at der skal være mere praktisk arbejde i gymnasiet
  • gendrivelse: foregriber indvendinger mod påstanden og kan nævne tilfælde hvor påstanden ikke gælder: selv om jeg godt ved at der er nogle elever der ikke har problemer med den teoretiske vinkel
  • rygdækning vil sige at man styrker hjemmelen, fx ved at henvise til erfaring eller videnskabelige kendsgerninger. Alle undersøgelser viser at praktiske opgaver og engagement gør indlæring nemmere og mere holdbar.

Den samlede argumentmodel ser således ud:

toulmin

Derudover kobles appelformerne på. Her det ikke så meget de enkelte argumenter der er i fokus, men snarere hele tekstens måde at overbevise på.

  • Logos vil sige appel til fornuft og omtanke. Afsenderen argumenterer logisk og gennemskueligt, overvejer kritisk belæg og gendrivelser, fremlægger eksempler og dokumentation, støtter sig til undersøgelser og bekræftede data.
  • Ved etos søger afsenderen gennem teksten at skabe en oplevelse af troværdighed hos modtageren, at skabe tillid til sig selv som person. Det kan være ved at demonstrere viden og indsigt i det man taler om (og vise det modsatte hos dem man er uenig med), og i det hele taget ved at henvise til troværdige personer og autoriteter.
  • Patos er den følelsesmæssige appel. Afsender prøver at fremkalde følelser og stemninger hos modtageren der skal give opbakning til afsenderens synspunkter. Det er typisk stærke følelser som vrede, medlidenhed og glæde, skabt ved at beskrive og udmale konkrete situationer, fx ved hjælp af sproglige billeder.

appelformer

Derudover skal emotive ord analyseres, om ordlyden er ladet positivt, negativt eller neutralt.

  2 Responses to “Argumentanalyse”

  1.  

    Skide godt

  2.  

    Rigtig god forklaring… med en kort tekst har du forklaret hvad min lære ikke kunne i hele 1.g 😀

 Leave a Reply

(required)

(required)